Hjemmelavede spillegaver

I går var vi til en dejlig julefrokost hos vores venner. Det er altid både sjovt og hyggeligt og i år var ingen undtagelse.
Vi skulle hver have en gave med til pakkeleg og normalt er det mit værste mareridt, for jeg er umådelig skidt til at finde på pakkelegsgaver, men i år vidste jeg lige præcis, hvad jeg skulle have med. En hjemmebastlet (der er et schweizisk ord jeg har tyvstjålet, synes det er så fedt, det betyder “med møje og besvær hjemmegjort håndværk/-arbejde – lidt barnligt ubehjælpeligtagtigt 😉 ) Nå, men en hjemmebastlet toiletrulleskjuler!

Kan i huske da vi var børn og alle havde sådan en (rædselsfuld) hæklet eller strikket dukke, hvor kjolen skjulte en toiletrulle eller det var en slags hat med blomster og sløjfer. Mere sjældent end kønt – men bestemt ikke sjældent….
Jeg havde set sådan en toiletrulleskjuler i en facebookgruppe for hæklenørder og var helt solgt. Ikke en dukke med kjole og ikke en blomstret sommerhat, men en lille mand med klemme på næsen. Jeg var helt vild for at lave den, men hvad pokker skulle jeg stille op med den? Så var det invitationen til julefrokosten kom og jeg indså, at den lille toiletrullefætter var oplagt som spillegave.

Han var hurtigt hæklet – opskriften er nem og lige til – det sværeste (for mig) var at få øjne, bryn og mund til at se helt rigtig ud. Jeg synes dog selv at jeg slap helt heldigt fra det og var pavestolt over ham. Jeg var et smut i IKEA og købe potpourri, som vi lagde i hatten. Fantastisk – jeg kunne næsten ikke vente til julefrokosten.

Er han ikke bare skøn:

Han er efter en opskrift af Bente Tonsberg Kjær

Men vi skulle jo finde på en spillegave mere – Henrik skulle jo også med til julefrokosten. Jeg overvejede kort karklude, det er meget oppe i tiden i øjeblikket at hækle karklude for at mindske udslippet af mikroplast, men jeg synes alligevel ikke at jeg kunne komme anstigende med lutter hjemmebastlede (er det ikke et skønt ord) gaver.

Men et par dage før julefrokosten var jeg hjemme hos Lotte, der skulle holde julefrokosten og i en snak om noget helt andet, spurgte hun om jeg ikke ville hækle nogen karklude til hende og da jeg luftede ideen for Henrik, syntes han det var en fantastisk ide med hæklede karklude som spillegave, for det kunne alle da bruge, så jeg gik i gang.

Det blev til 3 fine små karklude i mixet garn og hvert sit mønster. En rib, en vaflet og en V-mønstret. Jeg fandt mønstrene hos Tantetråd.dk. De fik fin banderole på og pakket fint ind.

Under spillet kunne jeg næsten ikke vente til uret ringet, ikke for at få pakker, men for at se, hvad de mon ville sige til mine hæklede gaver. Selvfølgelig endte jeg selv med at sidde med karkludene (vi spiller med at pakkerne går en gang til venstre, når der slås 3’ere), da uret ringet, men de blev hurtig skubbet hen til Lotte, der ingen gaver havde fået.

Lykken var stor og mine kreationer blev beundret og jeg var meget meget stoltog glad.