Juletræscupcakes

Barnevognskæde

kaede-smallEn veninde har bestilt en barnevognskæde til sin lille søn. Det er første gang jeg har givet mig i kast med sådan en, så der måtte googles lidt ideer og opskrifter. Sammen har Louise og jeg fundet frem til en lille regnsky, en flyver og en traktor. Kuglerne viste Louise ikke noget om, så det håber jeg hun er tilfreds med.

sky-small

Regnskyen har vi fundet på bloggen “Mig og Maya“, jeg har hæklet den med enkelt garn og hæklenål 2,5. Inde i skyen er der en “pivert”, så en der piver, når man trykker på den. Det var en Easy var så “flinke” at pille ud af noget hundelegetøj til mig. Jeg ved ikke om små børn er til sådan noget, men måske kan det aflede lidt, hvis lillemanden bliver ked af det – ellers kan den måske underholde storesøster Caya.

fly-siden-small fly-forfra-small

Flyvemaskinen er fra Filihunkats side. Jeg syntes den manglede lidt, så jeg tilføjede en propel og et par øjne til den.

traktor-forfra-smalltraktor-siden-small

Opskriften på traktoren fandt jeg på “Madebybi“. Den voldte mig lidt problemer, nok mest fordi jeg er en klovn til at tælle omgange på trods af en fin omgangstæller. Den er nok ikke helt korrekt, men den ligner da meget godt en traktor – omend en traktor, der har været inden i et vejtræ eller lign. Det skyldes nok lidt, at jeg syntes hjulene skulle sidde naturtro, det gjorde, at de kom lidt i kamrambolage med kanten og derfor kom til at sidde, som var akserne (hedder de ikke det, dem hjulene sidder på?) knækket. Jeg var tæt på at pille dem af igen og gøre som “Madebybi”, men Henrik og jeg blev enige om, at det var en ekstra charme og med et par lidt skelende øjne blev den nu meget kær.

Kuglerne er bare lavet efter mit hoved.

Det var bestemt ikke nemt, at få det hele kørt på snoren. Det skyldtes nok, at jeg havde valgt en lidt for tyk snor, men jeg ville jo være sikker på, at den ikke knækkede, hvis et par babyfingre eller noget fik fat i den. Efterfølgende har Henrik fundet noget tyndere snor, som sagtens kan holde. Det bruger vi næste gang, for jeg håber da, at der kommer flere “bestillinger” på barnvognskæder, de er ret hyggelige at hækle.

 

3

  • Kristoffer Jeberg

    Mega flot 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Hvor er den fin 👏🏻👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Louise er meget tilfreds😊 Og det er jeg sikker på at lillebror også bliver når han ser den…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juletræscupcakes