Fredag og lørdag er gået med at bage og dekorere denne kage til min rigtig gode veninde Anja. Hendes mand fylder 50 år og hun havde bedt mig bage en othellolagkage til ham pyntet med noget mekaniker og/eller Mercedespynt. Den endte ikke helt så fantastisk som jeg havde forestillet mig, men jeg var nu ok tilfreds. Når man tænker på, at jeg for få år siden ikke ejede et eneste kreativt gen, så synes jeg nu egentlig at det er meget godt gået. Lidt underligt at tænke på, da jeg var barn kunne eller gad jeg ikke ret meget kreativt. Jo, vist jeg tegnede da af og til, men ikke rigtig noget særligt – jeg var også glad for at lave perleplader, i ved, dem der, der skal stryges. Min mor sagde altid, at jeg havde for vane at komme med en, der skulle stryges ca. 5 min. før vi skulle ud af døren, det skulle så være en gave til dem vi skulle besøge. Hvis jeg virkelig gjorde det hver gang, forstår jeg ikke, at hun ikke bare indregnede det i tidsplanen 😉
Nå, men jeg er ellers født ind i en meget kreativ familie, der syede, strikkede, hæklede, broderede, malede, opfandt, smedede….og jeg skal komme efter dig. Min moster diskede altid op med alverdens kreating, vi skulle lave, når hun passede mig, men jeg ville hellere “lege” med min onkel. Han var børnehaven og jeg var den travle husmor, der afleverede og hentede mit dukkebarn i børnehaven. Onkel Benny sad blot i stolen og gættede krydsogtværs, men jeg syntes han var den mest fantastiske at lege med. Stakkels min moster – hun stod næsten på hovedet for mig og jeg værdigede hende ikke så meget som et blik. Og min mor der, næsten må have revet alt sit hår ud af hovedet over, at jeg ikke havde interesse for den mindste smule håndarbejde, når det nu ellers lå til kvinderne i familien laaaangt tilbage.  Jeg håber Anja har ret i, at hun sidder oppe på en sky og glæder sig over mine nye evner og ikke bare tænker “det var dæleme også på tide” ;P
For et par år tilbage fik jeg pludselig en trang til at strikke eller hækle. Strikkeriet drev mig til vanvid, der var konstant enten flere eller færre masker på pindene end der skulle, hvilket gerne førte til underlige huller og mystiske “dutter” var overalt i mit strikketøj og det endte altid med at jeg kylede det over i et hjørne. Så introducerede min søde svigermor mig til hækleriet, der er kun en maske at holde styr på. Hun hjalp mig lidt i gang og ellers kiggede jeg på videoer på nettet eller prøvede mig frem. Nu er jeg blevet helt vild med at hækle og har tilsyneladende flair for det. Jeg har flere “hækleguruer” der er imponeret over, hvor hurtigt jeg har lært – eftersigende – svære ting og især at jeg kan hækle uden opskrift, men efter billede. Jeg har aldrig tænkt over, at det skulle være svært – jeg har bare gjort det. Men jeg synes det er både sjovt og spændende, at udtænke hvordan det nu kan laves og se det blive til. Det kræver en del oppilning ind imellem, men jeg hygger mig. Det er som om, jeg har fundet mit kald 😀 Lyder det ikke bare tosset 😀

Og kagebagningen eller måske rettere kagedekoreringen. Ja, jeg synes det er vildt sjovt. Lidt lige som hækleriet efter billede, så nyder jeg at udtænke og skabe. Da jeg sad og malede Mercerskiltet sølvfarvet (spiseligt maling bare roligt – muligvis fyldt af E-numre, men dog ikke noget man falder død om af lige med det samme) hyggede jeg mig rigtig meget. Henrik som ellers hjalp med dekoreringen tog sig lige en pause på sofaen og jeg sad der alene i køkkenet og opdagede pludselig, at jeg sad og sang. Jeg hyggede mig vildt med min marcipan og min lille pensel. Jeg glædede mig over, at Anja havde bedt mig om hjælp med kagen. JEG skulle hjælpe hende – ikke omvendt.
Som omtalt i sidste blogindlæg, så er jeg jo nødt til, at bede rigtig meget om hjælp nu. Det er egentlig ikke fordi jeg synes det er så svært (tænker bare lidt over ikke at overlaste Henrik), men jeg bliver faktisk ret glad, når jeg kan hjælpe andre. Jeg blev også glad, da Bonnie bad mig hækle en hue til datteren og da Louise bad mig hækle en barnevognskæde og Stine en abe m.m. Jeg kan ikke helt gennemskue, om det er fordi jeg føler mig “nyttig”, fremfor at være den “tilskadekomne”, der bare kan ligge på sofaen og ikke bidrage med så meget, eller om det er fordi jeg så føler, at jeg har “ekspertise” i noget, som andre ikke har. Måske er det lidt begge dele? Er det ikke et eller andet sted meget normalt, at vi gerne vil anerkendes og klappes lidt på skulderen? Jeg har aldrig været god til noget, sådan rigtig god altså. Jeg har altid været sådan ret middelmådig til mange ting.
“Der er altid noget man er god til – man skal bare finde ud af, hvad det er” sagde Gummi-Tarzan – Måske har jeg fundet mit 🙂

I starten af ugen fik jeg pludselig en helt uimodståelig trang til at bage småkager og pynte dem – så er det jo lidt heldigt at det er jul. Jeg så for mig små juletræer, hjerter og andet med pynt i farvet glasur, sukkerperler og diverse pynt.  Jeg kunne næsten ikke vente. Tirsdag lavede jeg peberkage dej efter en gammel opskrift jeg vist har fra jeg var barn, den er i hvertfald både krøllet og fedtet. Jeg tænkte ikke nærmere over mængden af ingredienser, så jeg endte med en kæmpe klumpdej, der nok kan brødføde hele Ishøj med kager i julen, ups…

Nå, men i går skulle jeg så i gang med julekagerne. Skuffelsen var stor, da jeg fandt mine udstikkere frem, for de havde absolut ikke den størrelse, de havde i min hukommelse. De var alt for små til, at jeg kunne pynte kagerne, suk. Så gik jagten ind på udstikkere – og det var ikke nemt. Jeg startede i Bilka, som jeg var overbevist om havde masser af sådan nogle. Til min store overraskelse havde de ikke en eneste!
Så gik jeg i  Imerco. De havde udstikkere til mænd, får og hunde. Manden kunne jeg jo godt bruge, men synes at det ville være kedeligt med 100 små kagemænd. Hunden har jeg allerede fra sidste år, og får??? Hvad skal man med et kagefår? Jeg måtte søge videre.
Overvejede om Normal mon havde noget sådan, så jeg begav mig gennem centeret mod Normal. På vejen kom jeg forbi en ny butik (vi har konstant nye butikker i Ishøj centeret – de holder desværre ikke ret længe) Den hed Køkken og hjem, så optimismen var stor, da jeg gik derind. Til alt held havde de lige præcis det jeg søgte og til nærmest ingen penge, fantastisk.

Så gik jeg ellers i gang. Henrik hjalp med at få pladerne ind og ud af ovnen alt i mens jeg stak småkager ud med mine nye udstikkere, det var bare så hyggeligt.

Bevæbnet med glasur i 3 farver, rød, grøn og hvid og perler og stjerner i alverdens farver gik jeg i krig med pynteriet. Jeg syntes ellers ikke, at det så ud til at der var glasur nok til alle kagerne, så jeg tænkte, at jeg bare ville pynte til der ikke var mere, så kunne resten være uden, men der var rigeligt glasur til alle kagerne. En 3-4 timer (med lidt afbrydelser ind imellem) tror jeg sad der og hyggede mig med mine kager, lyttet til radio og drukket te. Total hygge, men nu er jeg vist også kureret for mit kagepynteflip for en tid.

De blev ikke helt så flotte som i min fantasi, men helt tossede er de da ikke.

Hvis nogen skulle være blevet inspireret, så får I opskriften på peberkagerne her:

Peberkager

1. Sirup, farin og smør smeltes i en gryde og køles af let.
2. Natronen opløses i vandet
3. Bland de tørre ingredienser og sigt det i smør og sukkerblandingen. Tilsæt natron og æg og ælt hele baduljen til en glat og smidig dej. Jeg brugte hånden i bedste Paul Hollywood stil, men det kan formentlig også gøres i maskinen a la Mary Berry.
4. Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad den hvile i køleskabet til næste dag. (Det står der i min opskrift, men kan se, at mange andre opskrifter siger, at dejen sagtens kan bruges med det samme)
5. Hvis dejen har været i køleskabet, skal den lige varmes lidt op med æltning ellers sprækker den.
6. Rul dejen ud til ca. ½ cm stik kagerne ud. Der behøver ikke komme mel på bordet, dejen klister ikke.
7. Kom de små figurer på en bageplade med bagepapir, og bag dem ved 180 grader i små 8-10 minutter.
8. Afkøl kagerne helt inden de pyntes.

Velbekomme og rigtig glædelig jul til jer alle.

I dag har der været juleafslutning i agilityklubben, det var som altid rigtig hyggeligt med sjove løb og masser af fis og ballade.

Jeg havde lovet at bage kage til dagen og når det nu var juleafslutning, så måtte det jo være lidt julet, så i et kreativt øjeblik fandt jeg på, at jeg ville lave cupcakes pyntet som juletræer med topping farvet grønt af frugtfarve, små sukkerkugler og en guldstjerne i toppen.
På bloggen “Sarahs kager“, hvor jeg ofte har fundet de mest fantastiske opskrifter på kager, fandt jeg en opskrift på julecupcakes. En krydret kage med kaneltopping. Det var jo lige det jeg skulle bruge.
Jeg kunne næsten ikke vente til det blev lørdag og jeg skulle udfolde mine kreative evner eller noget….

Det gik helt fint med at få bagt kagerne, men jeg var lidt skuffet, for de smagte ikke meget af krydderi, øv.
Så kom toppingen lavet på flødeost. Jeg var helt med på, at når jeg kom frugtfarve i, skulle der nok en smule mere flormelis i end ellers, men trods den ekstra flormelis var toppingen stadig meget tyndflydende. Den fik derfor en ekstra ekstra gang flormelis. Den så stadig tynd ud. Så røg den en tur i køleskabet, mens vi spiste morgenmad. Stadig lige flydende. Endnu en gang flormelis – nu var det snart ikke andet end sukker. Den fik ekstra kanel, så den smagte en bette smule af det, men ikke meget.

Gode råd var dyre, så jeg skrev til tøserne fra kageklubben (for den uindviede læser, så mødes jeg hver 2.-3. måned med … ja oprigtig 5 tøser fra fysstudiet, men 2 af dem er meget ustabile, så nu nok kun 3, i kageklub. Hver har en kage med, alle kager skal smages og så giver vi dem point. Det hele er mest en undskyldning for at mødes og spise en masse god kage, men faktisk er vi blevet rigtig gode til at bage alle sammen) Nå, men Louise kunne fortælle, at frugtfarve får flødebolletopping til at falde sammen, så min problemer skyldtes nok, at jeg havde brugt det og ikke farvepasta. Toppingen havde i mellemtiden fået så meget flormelis, at den kunne give sukkerchok nok til at dække helt til næste år og var røget en tur i fryseren. Herfra kunne den sprøjtes rimeligt ud og kagerne pyntes. De blev nu helt fine alligevel syntes jeg, men der skulle godt nok en del topping til, den den lille kage – nok liiiiige lidt for meget. Nå, men vi skulle jo også løb stærkt til afslutningen, så det var nok kun godt med lidt til blodsukkeret.

Og rent faktisk var der flere der syntes de var fantastiske. Efter løbene, var folk både kolde og sultne, så en god gang sukker var rigtig velkomment. Der blev spist pænt. En af de medbragte børn fik spist en 5-6 stykker + æbleskriver, flødeboller og andet kage, så hun skal nok blive festlig, moren var rimelig rolig – barnet skulle nemlig passes ude.

Så selvom jeg var skuffet over opskriften og designet ikke helt blev som ønsket, så var kagerne en succes.