Gruppeterapi - hot eller not?

Mor er stolt

img_4910-custom img_4912-custom  img_4914-custom img_4919-custom

Vi har i dag været ude at gå med nogle andre kooikerejere (kooiker er vores hunderace – Hollandsk kooikerhondje) og deres hunde. Efterfølgende kom de med hjem til kaffe og kage. Det var en rigtig hyggelig formiddag.

Vores lille Easy synes det er helt fantastisk, når der kommer gæster – især hundegæster. Hun lukker gladeligt alle ind og de må både bruge senge, legetøj og spise hendes ben, hun synes bare det er hyggeligt, at de er der – det er så skønt. I dag var bl. andet lille Naja på 18 uger på besøg og Easy var den perfekte legetante for hende. Easy er lynhurtig til at tilpasse sin leg til en lille hvalp, hun bliver blid og rolig og lader hvalpen gøre stort set alt ved hende. Selv om det langt fra er første gang, at jeg ser Easy lege så fint med en lille hvalp, så bliver jeg lige imponeret og varm om hjertet hver gang. Det er så fascinerende at sidde og kigge på hendes leg med de små, hendes bløde liner og indbydende kropssprog – ned i playbow, små forsigtige dask med poten, lægge sig ned og lade Naja kravle rundt på sig og lade hende bide i hals, øre og hale, blide bid tilbage – ååååh, jeg kan se på det i timevis, det er så smukt.

Mens jeg så på dem lege, kunne jeg ikke lade være med at blive rigtig rigtig stolt over min skønne lille hundepige. Selv om meget af det naturligvis er arv og gode, sunde gener, så er der jo også en lille del der er miljø, så helt skidt kan vi ikke have gjort det.
Jeg glæder mig rigtig meget til Easy selv får hvalpe – jeg tror hun bliver verdens bedste hundemor.

raes-custom

Fræs i haven med Lille Naja, Klokkeblomst, Easy og Garlic

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gruppeterapi - hot eller not?